Dash, Xylofon og Klaverleg

Når du køber en wonderpack med Dash og Dot, følger der en xylofon med, som børn og voksne kan bruge sammen med app’en Xylofon fra app store. (se links nederst i indlægget)

dash-xylo

App’en indeholder en række indspillede børnemelodier, men det er jo noget sjovere, hvis vi kan få børnene til selv at være aktive med xylofonen.

Dash & Xylo
Louise programmerer Dash til at spille “Jeg ved en lærkerede” på Danmarks Læringsfestival 2015 hos itogleg.dk
Klaverleg.dk og Dash
Med Klaverleg’s system lærer børn at spille med små figurer i stedet for noder.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg synes der skal være tid til både at lege helt frit med at lave lyd. Det hører ind under tinker-tid, men på et tidspunkt kommer børnene til et punkt, hvor der gerne må komme noget ud af det, som andre også kan genkende.

Kender du det skønne koncept KLAVERLEG? Her lærer børn at spille gennem brug af små finurlige figurer/tegninger i stedet for noderne, der for de mindste endnu blot er sorte klatter.

Billede 24-08-15 14.01.03 Billede 24-08-15 14.00.56

Du kan på hjemmesiden tilmelde dig maillisten og få en smagsprøve med en af sangene fra bogen. Men jeg anbefaler varmt at anskaffe bogen og få adgang både til flere sange og måske også bruge systemet til at lære at spille klaver. Se link nedenfor.

Dash, Xylofon, ipad med bluetooth og app’en Xylo og en sang fra Klaverleg. Så har du hvad du skal bruge til en fin lille opgave/leg med Dash og xylofonen.

Lad børnene prøve at lave deres egne udgaver af sangen. Hjælp dem evt. med at gemme deres egen version, så de ikke skriver oven i hinanden. Selv har jeg prøvet dette med børn i 1. og 2. klasse, men forsøg selv om ikke også de mindre vil give det et forsøg evt. med lidt hjælp eller samarbejde i grupper.

I app’en startes en “new song”.

Nu skal børnene prøve at omsætte krokodiller, fisk, gulerøder m.m til prikker på app’ens klaviatur og dermed programmere Dash til at spille.

Billede 24-08-15 13.59.43 Billede 24-08-15 14.00.04

Hvor starter sangen (på hvilken linie)?
Kan vi få alle tonerne med, eller skal vi snyde lidt?
Er der lige længe mellem alle anslagene?
Kan de høre at fiskens tone er den samme lige meget, hvornår i melodien den optræder – og at den også altid skal ligge på samme farvelinie i appen?

I kan gemme melodien på selve app’en, men det kan være en god ide at lave en lille video af det færdige produkt til dokumentation og som en mulighed for barnet at vide frem for forældre.

Gennem legen træner barnet både sit gehør, forståelse for sekvenser og rækkefølge.
For nogle af de mindre børn vil selve koblingen mellem det “jeg laver på min ipad og så spiller Dash på sin xylofon” være ny og vigtig læring. Det er fint at de kan gøre det på forskellige typer af apps og programmer.
Legen her kan også bruges i en introduktion til begreber indenfor musik; navne på de forskellige toner f.eks. Er der “rigtige” xylofoner til rådighed kan de med fordel prøves af efter samme system, så børnene selv prøver at “slå toner og takter an”.

Se iøvrigt disse 2 videoer med eksemplet her.

 

Links:

Find Dash & Dot Wonderpack på www.itogleg.dk 

Find bogen Klaverleg på www.klaverleg.dk

Find Xylo app til Dash: Xylo for Dash robot – WONDER WORKSHOP, INC.

 

 

 

Tal og del

Kommentarer

Comments are closed.

Accepter cookies for fortsat anvendelse af siden. mere information

Lovgivningen påbyder at vise denne irriterende bar og fortælle dig at vi anvender cookies til at se, hvordan brugere (anonymt) bruger siden. Det gør os klogere og giver os mulighed for at gøre mere af det du godt kan li og mindre af det ingen bruger tid på. Fordelen for dig vil være en bedre fungerende hjemmeside, der har en masse spændende at byde på.

Luk