Jeg faldt over denne maskine i dag på instagram.
Først opdagede jeg elektronikken og blev lidt nysgerrig: HYPERBOLIC HOLES…
Da jeg ikke aner hvad dette hedder på dansk, googlede jeg og fandt ud af at det rent faktisk er leg med hyperbler – et af mine mareridt i tiende klasse – og aldrig brugt bevidst sidenhen. Måske hvis jeg i 10. klasse i sin tid også havde leget lidt med hyperbler på denne måde, havde jeg måske bedre forstået matematikken bag. I stedet forblev det indtil videre et mysterium, hvad det kunne bruges til.
HYPERBOLIC (og hyperpel) oversættes til “OVERDRIVELSE”. Der er en sproglig pendant i form af f.eks. udsagn som “Det dummeste jeg nogensinde har hørt” eller “Den vildeste optur”…
Se videoen på instagram: physicsfun
Hvordan kunne du lave et forløb omkring en maskine som denne?
Selv hvis hyperbler på ingen måde siger dig noget, så kan der komme et fedt forløb ud af denne video…
Jeg ville lave et forløb, hvor eleverne ud fra videoen først dissekerede dette eksempel, for derefter at prøve at bygge dem selv. Der er flere lag i et projekt/forløb som dette. Det handler ikke kun om elektronikken, der er ret simpel.
Dekomposition/Dekonstruktion:
Hvordan er tingesten bygget op? Hvilke dele er brugt til opbygningen? Hvad får blyenten til at snurre rundt? Hvordan kan en lige blyant gå igennem en buet linje? Måske man kunne tegne de enkelte dele op. Videoen giver faktisk rigtig mange oplysninger.
Mock-ups/Design af egen model:
Den samme model – gerne forandret med egne ideer til udtryk, form og objekter. Forskellige designprocesser kan inddrages her.
Ud fra tegningerne fra før – eller egne nye ideer, kan der laves mock-ups i pap eller papir.
Hvordan kan jeg skabe de rigtige vinkler til at få et lige objekt igennem en kurvet åbning?
Materialevalg og Værktøj:
Hvilke materialer skal bruges i den endelige version?
Her kan der evt. inddrages forskellige workshops med save, laserskærer, 3D-printer eller andre værktøjer til at bearbejde materialerne.
Elektronik:
I eksemplet er der brugt en lille motor, en afbryder og en batteriholder. Det er et ret simpelt setup som de fleste elever let vil forstå. Et nedslag om kredsløb kombineret med designprocessen, så elektronikken indgår i designet fra starten og bliver en naturlig del.
Præsentation/Udstilling:
Brug evt. projektet til at udsmykke et område på skolen. Giv stafetten videre til matematiklærerne. De kan anvende eksemplerne i undervisningen i de store klasser til beregninger af hyperbler, som evt. kan resultere i en præsentation af den matematiske måde at komme til samme resultater, som de, der blev skabt i HÅDE og BILLEDKUNST.