Wearables og e-textiles; elektronik du kan have på dig er et fascinerende område, hvor der udvikles på livet løs.
Smartwatches, sko, der blinker, armbånd, der logger data fra kroppen, fascinerende designs af lysende rober er noget af det vi ser mere og mere af.
Jeg er for tiden meget inspireret af at lege med forskellige tilgange til emnet. Som altid har jeg øje på, hvor vi kan gøre det tilgængeligt for børn. Selv om det er super fedt, at vi kan programmere de vildeste ting, så vil det være sjovere for børn at starte et andet sted, hvor de kan få fat på nogle af de basale principper først og lærer at se nogle fgrundlæggende sammenhænge i projekter, der bygger på deres egne fantasier og ideer.
Wearables og e-textiles starter med at forstå basale ting omkring et kredsløb. Det har inspireret mig til at lege med materialer og projekter, der kan skæres til, så børn kan være med. Efterhånden ligger jeg inde med flere rigtig gode og afprøvede ideer og jeg kunne tænke mig at flere børn kunne lege med. Det kommer jeg også til på forskellige festivaller, maker-events og arrangementer på biblioteker fra efteråret.
Men lige så vigtigt bør det være muligt at lege med hjemme også. I nogen tid har jeg samtidig gået med en ide om at åbne for en klub. De to ting er nu faldet på plads og fra og med i dag er der nu åbent for tilmelding til Klub Kodesmart. Klik for mere info
Det er helt gratis at være med i klubben og der er ingen forpligtelse til at købe materiale-kits eller andet.
Men selvfølgelig er der rabat ved køb af kits og adgang til video/guides og jeg håber på med tiden at kunne tilbyde andre fordele. Medlemmer af klubben får også mulighed for at købe kits/guides før andre.
Tilmelding til klubben sker her: Info og tilmelding