En sprit-ny bog er sendt til tryk og lander efter planen senest 12. maj.
Se mere her om Sæt strøm til de kreative fag
Det har uden al tvivl været den bog, der har været sjovest at skabe, for det har betydet at jeg har fået mulighed for virkelig at dykke ned i dimser og dutter, der kan bruges til at anvende elektronik i tekstiler, papir og genbruge tøj, materialer fra køkken og emballager m.m. til at skabe kreative projekter, der lyser, larmer og vibrerer.
Denne gang er det blevet til en bog, der ikke vil lære dig – eller dine børn/elever at kode, men en bog om at starte et andet sted; nemlig i det:
Kreative rum med elektronik uden programmering.
Da jeg for omkring to år siden første gang fik præsenteret en mikro-controller – en flora – fandt jeg den virkelig smuk og kunne straks se et potentiale for at skabe kreative projekter, som også flere piger ville kunne finde interessante. Jeg købte et start-kit med en micro-controller og kastede mig ud i det – fik den til at lyse og blinke – og lærte nogle væsentlige ting, som i sidste ende bestemte indholdet i bogen.
1 Indblik i funktioner!
Vi glemmer at børn lever i en tid, hvor de ikke som før, får muligheder for at åbne enheder som f.eks. smartphones og tablets de bruger dagligt. Selv flere køkkenapparater, man lige kunne kigge i når de går i stykker, kræver specialværktøj at åbne. langt de fleste smider ud i stedet for at reparere. Konsekvensen er at børn og voksne fremmedgøres fra de apparater og enheder, der i virkeligheden har enorm indflydelse på deres tilværelse. Konsekvensen på længere sigt er at børn og unge bare bruger i stedet for at forstå og udvikle med elektronik og IT. Derfor er kreative rum, hvor der skabes med elektronik i hænderne, så vigtige for både børn og voksne.
2. Vi glemmer at der er noget der kommer før!
Før du kan bruge digibling (programmérbare enheder) i etekstiler og andre materialer, skal du vide noget andet.
F.eks. er det godt at kunne tråde en nål og have erfaring med at sy. Det er godt at have føling med de materialer, du bruger. At sy med ledende tråd i tekstiler og få et kredsløb til at virke er på en gang meget enkelt, men for en elev i 4-5. klasse, der både skal sy og samtidig holde styr på plus og minus, kan det være udfordring nok.
Da jeg selv begyndte at lege med sybar elektronik, fandt jeg at læringskurven på især fejlsøgning var afsindig høj. Når fejl kan ligge i både valg af materiale, valg af komponenter, syninger, hæftning, og kode bliver det for svært for alle, der ikke har en stor viden om mindst en af delene – håndværket/håndarbejdet eller programmeringen. Igen kan det kreative rum give plads til at lære med projekter, der skaber solide erfaringer med både materialer og elektronik.
3. Genbrug, genbrug, genbrug
Der ligger et slaraffenland af muligheder for at genbruge og upcycle materialer med elektronik. Smykkefremstilling af gamle (eller nye) komponenter som modstande og andre komponenter fra elektroniske apparater, tasker og punge med lys i og udenpå fra aflagte tekstiler. Genbrug af lyskæder til nye projekter.
I stort set alle andre bøger, jeg har læst mig igennem er legen med elektronikken – før vi begynder at programmere den – blot en passant repræsenteret med en enkelt øvelse eller to. Det synes jeg er synd, for der er så meget mere sjov at lave med ganske enkel basal elektronik, motivation til at undersøge og ideer til projekter at gå i gang med.
Man behøver i øvrigt ikke at kunne sy, for at få sjov leg med elektronik også nede hos de store i børnehaven. I starten af april lavede vi f.eks. en masse sjov med elektronik på Herlev Bibliotek, hvor de store børn fra byens børnehaver fik lov at lave små te-lys med LED og throwies (batteri med magnet og LED), som de efterfølgende fik lov at kaste med. Det var et kæmpe hit. Undervejs var det sjovt at undersøge hvad throwien også kunne bruges til…
