Hacking LEGO Friends

Er Danmark et U-land, når det gælder teknik og elektronik for piger?

I USA kommer der flere og flere koncepter frem, som giver små piger mulighed for at lege med elektronik og teknik i en tidlig alder, når de bygger. Flere af disse koncepter forhandles hos f.eks. ToysRUs – bare ikke i Europa. F.eks. kan man finde Roominate og Goldieblox, som begge har den mission at gøre flere piger interesseret i teknik og elektronik.

roominate goldieblox

LEGO har tilbuddet om LEGO Friends til pigerne. Desværre leder man HELT forgæves efter den mindste smule teknik eller elektronik i det univers.

Louise – min datter på 9 – har stadig en god kassefuld LEGO Friends, der det meste af tiden står i et hjørne uden opmærksomhed, men som her i påsken blev hevet frem på bordet i anledningen af at ToysRUs holder en konkurrence om bedste LEGO kreation. Hun havde besøg af Christian – en legekammerat fra den anden ende af landet og han rynkede noget på næsen ved tanken om at skulle bygge med et pigesæt.

Så jeg gav dem en lille udfordring med at sætte en lille smule elektronik ind i deres byggeri. De er heldige at jeg har lidt LED dioder, knapceller og andet materiale, jeg tester af til nogle workshops. Desværre nåede jeg ikke at få bragt codebug i spil her, men det kan nås endnu – ligesom andre hacks kan komme i spil hen ad vejen.

Det kunne også være sjovt at bruge f.eks. littleBits til formålet og se, hvad det kunne generere af ideer. Men som det færdig projekt viser, kan man komme langt med helt enkle ting som et knapcellebatteri (6 for en 10’er i Søstrene Greene) og et par LED lysdioder, som kan købes på nettet.

De har selv lagt en video af projektet op på deres youtubekanal. Det endte nemlig med at blive en rigtig fin proces, hvor de skulle samarbejde med deres forskellige styrker og viden.

Jeg har snuppet nogle billeder af projektet, som du kan nyde her: Selv er jeg totalt vild med mc-pigen og hendes kat.

Billede 27-03-16 12.09.11 Billede 27-03-16 12.10.40 Billede 27-03-16 12.10.45 Billede 27-03-16 12.13.56

Billede 27-03-16 12.12.24 Billede 27-03-16 12.13.20 Billede 27-03-16 12.13.34 Billede 27-03-16 12.13.48

Ingen by uden gadelys – her lavet af wire med små dioder – denne er købt hos blinkblink.cc – jeg arbejder på at finde en dansk shop med lignende wire … 🙂

Billede 27-03-16 12.14.27

Kommentarer og indspark?

comments

Udgivet i hacking LEGO, Public.