Kunst og Computational Thinking

Jeg lader ind i mellem børn lege med “cup stacking” og grafisk programmering.
Det vil her sige at stable engangskopper eller -glas ovenpå hinanden enten efter en bestemt algoritme, eller selv beskrive en algoritme for at stable f.eks. 10 kopper.

Jo mindre børnene er, jo bedre er de til at arbejde med den egentlige opgave – at kunne følge en algoritme og på den måde sætte kopperne rigtigt. Jo større børnene er, jo mere bruger de tiden på at vise hvor dygtige de er til at sætte mange kopper op og få dem samlet igen.

Cup stacking er en rigtig god introduktion til det vi kalder “computational thinking”.
Kan du lave simple opskrifter andre kan følge (algoritmer) og kan du følge algoritmer og nå samme resultat som oplægget bag algoritmen. Hvor er fejlene undervejs (debugging) og hvordan retter vi dem.

thsm-robotics

Når tiden tillader det koger vi vi ind og arbejder videre med princippet i grafisk gengivelse af mønstre i f.eks. kvadrater på ternet papir, hvor eleven tegner et mønster – kan f.eks. være en kop, eller en isblomst – hvor et felt enten er farvet eller ikke farvet.

Ideen er hentet gratis fra ThinkerSmith.org, hvor du også selv kan hente et eksemplar af deres eksempler og vejledning. http://thinkersmith.org/shop/my-robotic-friends/ 

I dag faldt jeg over en artikel med en video, som på poetisk vis tager ideen om cup stacking i en helt ny dimension, og viser computational thinking anvendt. Videoen er af ældre dato, men viser princippet om at strukturere data i en orden, hvor hver lille dot udgør et vigtigt element i hele billedet.

På et tidspunkt vil jeg helt sikkert prøve dette koncept af i en mindre version.
F.eks. kunne man i en periode indsamle kapsler fra skolemælken og hjemmefra og lave billeder på lignende vis i et håndværk&design/natur&teknik projekt.

Videoen kan du se her:

Den originale artikel om projektet; at skabe opmærksomhed på behovet for rent vand kan du læse her. http://thoughtfulwomen.org/2015/10/28/serge-belo-water-mosaic/

Tal og del

Kommentarer

Comments are closed.

Accepter cookies for fortsat anvendelse af siden. mere information

Lovgivningen påbyder at vise denne irriterende bar og fortælle dig at vi anvender cookies til at se, hvordan brugere (anonymt) bruger siden. Det gør os klogere og giver os mulighed for at gøre mere af det du godt kan li og mindre af det ingen bruger tid på. Fordelen for dig vil være en bedre fungerende hjemmeside, der har en masse spændende at byde på.

Luk