Kodedag med Bee-Bot

Lad kodesmart hjælpe jer med at introducere programmering
i børnehaven, i indskolingens 0. klasser og helt op til 4. klasse.

Programmering for børn med Bee-Bot kan tilpasses børn fra 3 år og op til 4 klasse. Med kodesmarts “Kodedag” får i inspiration og ideer til hvordan Bee-Bot kan anvendes i både børnehave, indskoling og helt op til 3-4. klasserne.

Kodesmart sætter et “torv” op med forskellige aktiviteter, hvor børnene dagen igennem leger med programmering. Vi arbejder med Bee-Bot, den lille robot som børnene kan programmere med simple kommandoer og få den til at bevæge sig i forskellige retninger. Børnene elsker at lege med Bee-Bot og robotten gør det nemt at forstå og sætte ord på, hvad det vil sige at programmere og hvordan vi kommunikerer med computere.

beebots

Hvordan fungerer det: Dagen igennem åbner vi for at børnene i hold kan komme forbi og lege med i en times tid (eller mere alt efter antallet af børn) med den lille robot. Vi aftaler en rotationsplan med jer, så alle ved, hvornår de skal hen og lege med Bee-Bot. Det kan være i et klasselokale, salen eller på et andet samlingssted, som det passer jer.

På “torvet” vil der være forskellige aktiviteter, hvor børnene i små grupper på 2-3 vil får forskellige udfordringer, de kan løse med den lille robot. Det kunne være at finde farver, finde ord, lave labyrinter og meget andet.

Nysgerrige lærere og pædagoger mere end velkomne til at være med- især hvis i gerne vil vide mere om, hvordan programmering også kan hjælpe børnene i andre fag.
En kodedag starter typisk kl. 8:00 og slutter kl. 15:00 Vi kan – hvis det ønskes – tage en time ud til et miniforedrag/inspiration og opfølgning med pædagoger og lærere.

Kodesmart har alle redskaber og robotter med, men vi bruger derudover gerne forhåndenværende materialer til at bygge og udfordre børnene.

Mål: Børnene lærer i mødet med den lille robot, hvad en computer er, hvordan den virker og får en forståelse for at det er vigtigt at give nemme klare instruktioner og at det ikke er ligemeget, hvilken rækkefølge vi gør tingene i. Børnene samarbejder om legenes/opgavernes gennemførelse.

Indhold: Der lægges vægt på at det skal være sjovt og at vi også skal have kroppen med – for så husker hjernen bedre.

Børnene udfordres på f.eks. retningssans, logisk analyse, samarbejde m.m.
Vi fortæller Bee-Bot, hvad den skal gøre, men gør den så som vi siger? Med forskellige måtter på gulvet, giver vi Bee-Bot forskellige opgaver. Børnene får lov at gå helt galt i byen, så vi kan grine af, hvor fjollet det kan se ud, hvis vi har sendt den på vildspor.

I denne video kan du se lidt mere til Bee-Bot.

 

Bestilling og Priser
Prisen for en kodedag på din skole, hvor i kan give alle børn i indskolingen mulighed for at komme forbi og lege med programmering og give pædagoger og lærere inspiration til at lege videre med programmering er:

6500,- ekskl. moms

Kontakt Sophie på tlf.: 28286732
eller på mail: buzz@klubkodesmart.dk
for at bestille en kodedag til din børnehave, skole eller sfo