Arbejde med elektronik og programmering kan (og bør) i høj grad integreres også i de kreative fag. Det har jeg skrevet en helt ny bog om, med mange praktiske eksempler på basal elektronik i tekstil, papir og andre materialer.
For kort tid siden skrev jeg dette indlæg på en anden blog om en pilot jeg har lavet i 2 blandede 3/4. klasser i billedkunst.
Da jeg skrev indlægget var vi gennem den første leg med batteri, LED og en farlig masse krokodillenæb. De første billeder var blevet færdige og jeg kunne bruge erfaringerne fra den ene klasse til at twiste introduktionen i den næste klasse.
Nogle vil spørge, hvorfor vi overhovedet skal arbejde med elektronik og programmering i de kreative fag. Her vil jeg vende spørgsmålet på hovedet: Hvorfor skal vi ikke arbejde med den moderne teknologi i et eller flere projekter?
Det er en af opgaverne – også for skolen – allerede nu at være med til at åbne teknologien igen for børn. Min generation har elsket “plug&play” selv om teknikken stadig ofte driller. Vi havde ikke fået teknologi i det omfang vi har i skolerne i dag, hvis ikke lærerne havde været støttet af plug&play.
Men i forsøget på at gøre teknologi meget nemmere (og billigere) for den almindelige bruger, har det haft en væsentlig omkostning for de yngre generationer, der går i skole lige nu og fremtidens skolebørn (og børn i børnehaven kan tælles med her.)
De vokser op i et samfund, hvor teknologien omkring dem fylder mere – og samtidig bliver den mere og mere lukket og utilgængelig. Kun meget få børn har i dag reelt mulighed for tidligt at rode med (det jeg kalder tinkering eller fuskeri) teknologiens indmad og hjerne. Ofte, når vi endelig får brækket teknologien op, er der uforståelige dimser på grønne plader.
Så for at åbne teknologien op, så den ikke kun bruges til kedelige powerpoint præsentationer eller opgaveløsning via en skærm, er løsningen projekter, der giver børn og voksne mulighed for at skabe med teknologi på andre måder og lukke op for kreative projekter med f.eks. elektronik. Samtidig kan vi samarbejde med andre fag om andre vinkler på f.eks. elektronik og strømkredsløb, som i eksemplerne her.
I min konkrete pilot var jeg tovholderen i alle timer. Vi havde sat 3 dobbelt-lektioner af til projektet i hver klasse. Målet var her først og fremmest at se, hvor barrierer er hos børn og voksne, hvordan er arbejde med f.eks. kobbertape foreneligt med motorik i aldersgruppen, hvordan virker variationer af tilgange for forståelsen af delopgaverne og den samlede forståelse af principper. I sidste ende er tesen jo at vi kan supplere arbejdet i f.eks. natur og teknologi med kreative indfaldsvinkler og bidrage til en overordnet bedre forståelse.
Der er normalt 2 voksne i disse timer – en lærer og pædagog. Begge blev kastet ind i projektet på samme måde som eleverne i en “workshop-maker-style” tilgang med meget få forklaringer for at lade børn og voksne få så mange oplevelser som muligt af at opdage principper og muligheder med komponenterne undervejs.
Min overordnede struktur for forløbet kan opsummeres således:
Batteri og LED
Nogle af erfaringerne eleverne arbejder med/får erfaring med:
hvordan får vi LED til at lyse med et 3V knapcellebatteri
hvordan kan vi forlænge afstanden mellem batteri og LED
hvor mange LED kan vi lyse op med et enkelt 3V batteri
hvad skal vi tænke over, når vi forbinder med krokodillenæb
forskelle i praksis på serielle og parallelle kredsløb
farvehierakier i LED
At lægge et strømspor
Her kan der gøres rigtig mange erfaringer – både om fejl og succes
Da vi arbejdede i papir brugte eleverne kobbertape og ledende stoftape til at lægge strømspor. I disse piloter valgte jeg at arbejde med skabeloner til strømsporet til de første billeder. En enkelt serielt kredsløb med et batteri og en LED.
Der viste sig for flere af børnene at være rigeligt med udfordring i bare at arbejde med kobbertapen og finde meningen med at der f.eks. undervejs skal være et “hul” i sporet, hvor LED skal sættes ind. På det ene af holdene nåede vi også at arbejde med strømspor helt uden skabelon.
“Lysbilleder”
I denne pilot fik eleverne selv lov at vælge om de ville tegne/male et billede eller printe et billede ud fra nettet. Jeg havde også servietter med motiver, der kunne anvendes og mulighed for at vælge nogle mere rumlige tilgange.
Opgaven gik meget enkelt ud på at lade lyset fra LED være en del af motivet i billedet. Det kom der rigtig mange almindelige, sjove, underfundige, “godt tænkt”, og enkelte ret avancerede billeder ud af.
Efterhånden som de kom i gang med billederne gik det op for flere af børnene at det er godt at kunne tænde og slukke, så næsten ingen af billederne ligger og lyser hele tiden. Undervejs gav det anledning til spørgsmål som “hvordan ved jeg, hvor jeg skal trykke” – og flere gode eksempler på inter-aktivitet, styret af f.eks. knapper og billeder m.m.
En fejl er en ny mulighed
En vigtig del af forløbet er også at vise og erfare hvor vigtigt det er også at prøve noget selv, at lære at det er ok at lave fejl og at fejl ofte er det der fører til helt nye muligheder.
Min rolle som facilitator undervejs har i høj grad været at bruge min egen ekspertise i at fejle med at få lagt et strømspor og andre ting, der kan gå galt undervejs. En stor opgave undervejs er at hjælpe til at forstå, at selv om et strømspor knækker, der er for langt/for kort mellem det negative og det positive spor; så kan vi i rigtig mange tilfælde bruge det til noget positivt. Et knækket strømspor kan blive til en afbryder. Ved for lidt afstand mellem strømsporet kan vi måske lige kradse lidt kobbertape væk eller isolere med klar tape, der jo ikke er ledende. Sådan er mange små hacks blevet opdaget og formidlet undervejs. Som sædvanlig har jeg også selv fået nogle finurlige løsninger med hjem, som jeg lærte af børnene.
Hvis du har lyst til at arbejde med elektronik i billedkunst eller andre kreative fag/projekter, så er din egen lyst til at prøve dig frem og gøre erfaringer også ved at fejle undervejs super vigtig for processen senere med børnene.
Piloten ender med en lille udstilling med billeder af elevernes lysbilleder. De originale er for sårbare til at blive fumlet med af nysgerrige og mange af dem kunne ikke vente med at vise frem hjemme. Så til udstillingen lavede vi strømspor med billeder på pap fra kasser, hvor eleverne fik mulighed for at bruge deres erfaringer fra skabelonerne til at lave egne strømspor uden forlæg.
Skabelonerne er de samme som dem, der ligger i denne lille skønne bog fra Chibitronics:
Bogen kan findes – også med klassesæt – hos itogleg.dk