Der er brug for mere af det simple

Hvis vi vil have flere børn til at få lyst til at lære at programmere og at flere af dem også holder ved, når det bliver mere kompliceret, så er vi nødt til at tænke drastisk anderledes omkring introduktion af programmering hos de små end vi gør nu.

Det er fedt at der er mere og mere fokus på at lære børn og unge at programmere. De fleste tiltag er dog målrettet teenagere og de ældre børn under 10. Men hvis målet er at FÅ FLERE BØRN/UNGE i gang og FLERE PIGER i gang skal vi også have de små med.

Hos kodesmart er det de mindre børn og pigerne, der er i fokus.
Flere af de aktiviteter vi laver og de robotter/programmer vi anvender til de små virker måske kedelige for en dreng eller pige i 5. eller 7. klasse.

kodedag-kult-4

Ofte når jeg taler med kolleger (andre, der gerne vil lære børn at kode) om f.eks. Bee-Bots og ScratchJr, lyder der et anerkendende grynt fulgt op af et affærdigende “Jo, men de er jo ret hurtigt begrænsede” eller “Nogle børn vil hurtigt komme til at savne noget mere avanceret”. Men for hulan da. Coding Pirates, Kodepiloterne og lignende fede tiltag er vel også sat i søen for at nå netop børn, der vil have mere.

Jeg er i virkeligheden ikke særlig bekymret for de børn, der allerede har en interesse for at lave spil og programmere. Dem er der flere meget kompetente kræfter, der gerne vil tage hånd om efter skoletid og i skolen – og mulighederne vil blive flere over den næste tid.
De skal nok finde et fællesskab med mere viden at drikke af.

Men disse koncepter giver ikke så meget til de små, der endnu ikke kan læse og slet ikke forstå engelsk. Dem der skal starte med basale ting som f.eks. at være sikker i trafikken. Dem der skal lære at forstå, hvordan alfabetets bogstaver og tallene hænger sammen og forstå nogle helt grundlæggende ting omkring årsag og virkning, når de trykker på knapperne på en robot eller en ipad/computer.

En af de største begrænsninger for at flere børn lærer at programmere, er når voksne tror at det hurtigt kommer til at kede børn at lege med de små robotter som Bee-Bot eller et projekt i ScratchJr.

Intet kunne være mere forkert. Jeg ser igen og igen børn være opslugt og optaget i meget lang tid uden problemer med at fokusere. Jeg ser børn, der går til og fra så de prøver at forstå f.eks. hvordan den kommer fra a-b, men ind i mellem har de brug for at springe op og løbe rundt inden de bliver fanget igen af interessen for robotten og få den til at gøre som de vil have. Jeg ser børn, der med de små robotter får lov at bruge hele kroppen til at forstå enkle koncepter.

kodesmart-kult-9

Det er et suverænt kompliceret stykke arbejde i at forstå verden og sin egen rolle, der er i gang her og det har intet at gøre med at “det keder dem”. Det svarer til at de bygger med LEGO – går fra det – og kommer tilbage, hvis de har adgang til det og ind i mellem med en lille teaser fra en anden.

Jeg ser børn, der prøver kræfter med Scratch gå tilbage til ScratchJr for lige at lege lidt med noget de kender og få afprøvet noget de har glemt før de igen tager fat i Scratch.

Så nej, de små Bee-Bots og ScratchJr er ikke hurtigt for begrænsede. Jo, hvis målet kun var at lære at programmere. Men hvis målet er at stimulere børns lyst til at lege og skabe, kunne tænke både logisk, sekventielt og kreativt koble ideer sammen, vil disse små robotter og enkle, letforståelige programmer give langt flere børn, der vil have LYST TIL at gå videre også udenfor den ramme skolen nogensinde vil kunne tilbyde.

En stærkt efterspurgt kompetence hos de, der vil introducere programmering i børnehaver og indskolingen er derfor ikke at de selv programmerer og laver spil.
Det er langt vigtigere at de har lyst til at bruge tid med børnene og anvende de enkle midler som f.eks. SracthJr og robotter som Bee-Bot. Børnene har ikke brug for flere, der kun ser de hurtige og dygtige. Børnene har brug for at den voksne giver plads og rum til at lege og udvikle deres fantasi, som lader dem udforske grundlæggende koncepter med enkle værktøjer.

Derfor gør det intet at vi er lidt loose på om børnene fra start lærer at benævne koncepter med de rigtige ord. De må for min skyld gerne bruge “opskrifter” frem for “algoritmer”, så længe de får masser af muligheder for at forstå hvordan vi kan bruge det både til at bage kage, komme sikkert gennem trafikken og programmere en Bee-Bot til at gå og dreje rundt.
– og i øvrigt koble det vi kan med det vi kunne tænke os sammen i helt nye og egne ideer til løsninger.

– Det sidste kommer der snart et andet indlæg omkring.

Tal og del

Kommentarer

Comments are closed.

Accepter cookies for fortsat anvendelse af siden. mere information

Lovgivningen påbyder at vise denne irriterende bar og fortælle dig at vi anvender cookies til at se, hvordan brugere (anonymt) bruger siden. Det gør os klogere og giver os mulighed for at gøre mere af det du godt kan li og mindre af det ingen bruger tid på. Fordelen for dig vil være en bedre fungerende hjemmeside, der har en masse spændende at byde på.

Luk