Et forløb hvor piger lærer om computere og programmering over 10 gange.

Hvorfor KodePilot?

Piloter sidder i førersædet og har power til sikkert at føre andre.
Piloter er også en måde at prøve nyt af. Virker det for mange nok, kan det med fordel bruges igen.

Hvorfor kun piger?

Dette ene koncept er til piger for at give dem et frirum til at udforske og prøve ting af i deres eget tempo. Der er flere koncepter, der henvender sig til både drenge og piger på en gang – det gør også alt andet vi laver med Kodesmart og herunder Kodestafetten til skoler og børnehaver.

Faktum er at pigerne – når de får lov at prøve – er lige så nemme at begejstre som drengene hvad angår teknologi. Men de falder fra efterhånden og KodePiloterne er et koncept, der vil udforske, hvordan vi kan få flere piger til at interessere sig for programmering og fastholde pigernes interesse omkring teknologi og programmering når de vokser op og vælger uddannelse/job.

Et andet mål er at skabe bro til mere entrepreneurship blandt pigerne ved at give dem tro på at deres ideer kan omsættes til produkter og virksomheder.

edison-mobilehome2

Grundlaget.

Der er én fællesnævner, der går igen i beretninger om pionerer indenfor it og programmering som f.eks. Steve Jobs, Bill Gates, Mark Zuckerberg m.m. Den fællesnævner hedder EKSPONERING.

Med KodePiloterne vil vi gøre en ekstra indsats for at pigerne ganske enkelt får større eksponering til muligheden for at programmere og se muligheder i de nye teknologier.
Og at dette sker tidligere end praksis er i skoler og børnehaver – og for den sags skyld i de fleste hjem i dag.

Vi holder øje med “Best Practice” ude i verden og omsætter det til danske undervisningsmaterialer og praksis.

animation-e

Det kommer også andre til gode.
Den viden vi bygger op i arbejdet med pigerne tager vi selvfølgelig med ud i de andre koncepter i skoler, børnehaver og på biblioteker.

Hvem kan komme med i KodePiloterne?

Et forløb med KodePiloterne kører over 10 gange mellem 1. oktober og 1. juli med omkring 2 timer pr. gang. Det er fysiske møder, hvor pigerne samles og undervises i hold på max 12 piger.

 

Foreløbig et der startet et hold med KodePiloter i Lemvig til oktober i 2015.

Efter forløbet opsummerer vi og arbejder videre på at kunne tilbyde forløb til KodePiloter flere steder – primært på skoler og biblioteker i Midt- og Vestjylland, samt uddanne flere til at køre forløbene andre steder i Danmark.

Er du interesseret i at høre mere om konceptet, så kontakt Sophie på buzz@klubkodesmart.dk eller skriv dig på nyhedsbrevet, hvor vi også undervejs vil fortælle mere om udviklingen af dette koncept.