Derfor holder pigerne sig tilbage…

I bund og grund handler det om hvordan vi opfatter IT som fag og pigernes plads i faget.
I mangel af en dækkende dansk oversættelse af det engelske “computer science”, vælger jeg at holde fokus på IT fag, computerteknologi og programmering som er meget bredt defineret.

Den vigtigste pointe er at det er vores opfattelse af at arbejde med IT fag, computerteknologi og programmering, der bestemmer om pigerne vælger til eller fra. Lige nu vælger pigerne fra, fordi de undervejs i opvæksten, får en fornemmelse af at drenge er bedre til at arbejde med computere. De tror også at det at arbejde med computere og programmering ikke hjælper andre. Netop at kunne hjælpe andre og arbejde med mennesker har en meget høj score hos piger, når der skal vælges uddannelse og fag.

Tidlig leg med programmering og kodesjov kan starte lige her.

Girls-in-Tech-5-alt

Tidlig leg og undervisning batter!
Når piger og drenge tidligt undervises i f.eks. programmering og andre IT relaterede emner, så er der ingen forskel på deres evner og kompetencer. De klarer sig lige godt og både piger og drenge synes det er interessant, sjovt og spændende. Kun hvor pigerne får at vide at drengene er bedre til computer end piger, klarer de sig markant dårligere.

Op igennem uddannelsessystemet mister pigerne pusten og der bliver færre og færre af dem i uddannelser indenfor IT og de tror ikke længere at fag med programmering og computerteknologi er noget for dem.  Hvem er det, der får pigerne til at tænke at det er drengenes legeplads og trække sig? Kulturen i institutioner? Kulturen hjemme? Stereotyper, der med lyseblåt og lyserødt fortæller børn, hvilket legetøj, der passer til dem? Grundene er sikkert flere, og vi må finde ud af at sætte ind på flere fronter.

Ved at starte tidligere med leg og undervisning i programmering og leg med IT, kan vi påvirke pigerne positivt og samtidig vække flere børns interesse og evner indenfor IT.
Sammen med en tidlig indsats med mulighed for undervisning og leg, der er tilpasset de små, må vi fremhæve de kvindelige rollemodeller der give flere piger mod på at vælge uddannelser indenfor IT og senere gøre en forskel med deres kompetencer.

Tidlig undervisning og leg med programmering og kodesjov kan starte lige her.

Infographic by Play-i. Play-i is creating a programmable robot that teaches computer science to kids ages 5+ in a fun, accessible way. To get updates, sign up here.

Kommentarer og indspark?

comments

Udgivet i Public.